Opsætning af Ny Organisation

I XFlow har du mulighed for at oprette flere organisationer i samme XFlow-miljø. Dette giver dels mulighed for at oprette demo-og test-organisationer, dels for at gøre blanketskabeloner og arbejdsgangskabeloner lokale for ens egen organisation, så andre organisationer i miljøet ikke kan tilgå dem.

Formål:


Formålet med denne artikel er at introducere dig for, hvordan du opretter en ny organisation i dit XFlow-miljø.

Der er flere årsager til, at det kan være smart at have flere organisationer i dit XFlow-miljø. For det første giver det mulighed for at oprette test-organisationer, hvori du har mulighed for at afprøve opsætning af blanketskabeloner og arbejdsgangsskabeloner, uden at det skaber rod i dine øvrige organisationer. Derudover kan man med nye organisationer dele forskellige afdelingers arbejde ud, således at blanketskabeloner og arbejdsgangskabeloner, som kun vedrører én afdeling kan forblive intern i den oprettede organisation. Dette bidrager til et mere overskueligt XFlow-miljø.

Sidst redigeret: 18/02-2025

Indholdsfortegnelse:


1. Opret ny organisation

1.1 Generelt

1.2 Sikkerhed

1.3 Besked

1.4 Fravalg af arbejdsgangsskabeloner, felter, blanketskabeloner og dataafleveringer

1.5 Tilføj tekst til footer

2. Vælg organisation i dit XFlow-miljø

1. Opret ny organisation


For at oprette en ny organisation i dit XFlow-miljø skal du tilgå administrationssiden. Herfra finder du først punktet Organisationer under Systemopsætning i menuen til venstre på skærmen

Her findes Organisationer i menuen på administrationssiden

Du kommer nu ind på en side, hvor det samlede overblik over organisationer i XFlow-miljøet vil være tilgængeligt. Det er også fra denne side, du har mulighed for at foretage ændringer senere hen, som relaterer sig til de forskellige organisationer.

For at oprette en nu organisation skal du klikke på knappen Opret ny i det øverste højre hjørne af skærmen


Her findes Organisationer i menuen på administrationssiden

Efter at have trykket på Opret ny er der en række indstillinger, som du skal tage stilling til:


Organisationsindstillinger, som skal tages stilling til i oprettelsen af en ny organisation

Disse indstillinger gennemgås i det følgende.

1.1. Generelt:


Under "Generelt" skal følgende udfyldes:

Navn: Angiv navnet på organisationen

Adresse: Angiv organisationens adresse

Email: Angiv E-mail til organisationen

Web: Angiv organisationens webadresse

CVR: Angiv organisationens CVR-nummer

P-nummer: Hvis jeres organisation har flere juridiske enheder, angives P-nummeret

Web-nøgle: Nøgle, der anvendes i URL’en. Vær opmærksom på, at en ændring i denne vil ødelægge alle links, som har været anvendt en tidligere web-nøgle

Tema intern: Vælg jeres organisation

Tema ekstern: Vælg jeres organisation

Aktiv: Afkryds feltet

Opsamlingsmail tidspunkt: Angiv, hvornår opsamlingsmails skal sendes

Opsamlingsmail i weekenden: Afkryds, hvis opsamlingsmails også skal sendes i weekenden


1.2. Sikkerhed


  • AD FS

  • WAYF

  • E-mail

  • MitID

Under "Sikkerhed" udfyldes de login-muligheder, der ønskes. Disse dækker over

Hvis der skal laves et lokalt lockdown, så det udelukkende er lokal-og systemadministrator, der kan tilgå organisationen, skal “Local lockdown” krydses af. Desuden kan man deaktivere opsamlingsmails, imens der er lokalt lockdown.

1.3. Besked


Under “Beskeder” vælges det, om beskeder til interne og eksterne brugere skal være E-mail eller Digital Post.

1.4. Fravælg arbejdsgangsskabeloner, felter, blanketskabeloner og dataafleveringer


Under de sidste fire felter er det muligt at til- eller fravælge arbejdsgangsskabeloner, felter, blanketskabeloner og dataafleveringer. Dette vil give mulighed for at skabe en mere overskuelig, ny organisation, som enten kan startes op uden indhold eller med indhold fra det øvrige XFlow-miljø.

1.5. Tekster


Tilføj tekst til footeren. Angiv f.eks. kontaktoplysningerne på jeres organisation eller anden information, der kan være relevant for udfylder, ved at tilføje en tekst i footeren. Teksten i footeren vil blive vist i bunden af hver side af udfyldelsen. Du tilføjer footer-teksten under ‘Tekster’ i ‘Organisationsindstillinger’.

Definer egen tekst til knapper på loginsiden, således at I f.eks. kan ændre Windowslogin til Medarbejderlogin. Dette gøres under “Tekster” i felterne under “LoginTekst”.

2. Vælg organisation i dit XFlow-miljø


Når du har oprettet en ny organisation, vil du kunne tilgå den fra to forskellige steder. Hvis du allerede er logget ind på dit XFlow-miljø, vil du kunne tilgå en ny organisation ved at klikke på dit brugernavn i det øvre, højre hjørne. Herefter klikker du på Skift organisation og vælger, hvilken organisation du vil skifte over til i dropdown-menuen.

Skift organisation efter at være logget ind i XFlow

Hvis du ikke er logget ind endnu, vil du kunne vælge organisation i miljøet ved at klikke på Skift organisation på login-siden


Klik Skift organisation, på loginsiden for dit XFlow-miljø

Her kan du under Vælg organisation vælge, hvilken organisation du vil logge ind på fra en dropdown-menu



Vælg organisation fra dropdown-menuen

Relaterede artikler


Roller og rettigheder

Opsætning af temaer

Rettighedsgrupper og tildeling