Version 2021.1

I årets første version har vi virkelig åbnet op for godteposen, hvor XFlow er udvidet med mange nye funktioner - heriblandt en hel ny databehandler til vedhæftede filer, ændringer af JSON-funktionen, nye funktioner til Værdiliste-elementet og meget mere.

Herunder kan I læse den tekniske beskrivelse af funktionerne i version 2021.1.

Indhold


  • Værdiliste: Ny funktion

  • Ny databehandler: Vedhæft filer

  • Flere fede muligheder med JSON

  • Arbejdsgang: Hvornår er det modtaget

  • Flettefelt til CVR

  • Mindre ændringer og fejlrettelser

Værdiliste - Nu med træstruktur


Du kender sikkert allerede diagrammer, der anvender en træstruktur. Dette har hidtil ikke været muligt i XFlow. Som noget helt nyt er der blevet arbejdet på at få udvidet værdilisten, så den kan anvendes med træstruktur.

Nedenfor kan du se et billede, der illustrerer, hvordan det kommer til at fungere i den nye version.

Første liste er foldet ud, og der kan foretages et nyt valg:

Ny Databehandler: "Fil download" til On-premise kunderne


Til vores On-Premise kunder har vi lavet en ny databehandler. Vi har erfaret, at flere arbejder med mange filer på blanketterne og samtidig også ønsker at strukturere deres data i mapper. Derfor kan den nye databehandler, der i øvrigt hedder "Fil Download", "støvsuge" blanketter for uploadede filer og lægge dem i egen mappe på den indtastede filsystemsti.

Hver databehandling vil ligge blankettens dokumenter i en mappe opkaldt efter blanketnummeret/arbejdsgangnummeret. Det er også muligt at få PDF'en med i mappen.

Her ses et eksempel, hvor der er kørt tre databehandlere på tre forskellige blanketter:

Flere fede muligheder med JSON


Ved sidste release fra 2020 blev det muligt at få tilsendt en JSON-fil med alle data fra sine arbejdsgange med i en maildatabehandler. Dette har nu udviklet sig til, at vi har undersøgt yderligere anvendelsesmuligheder med JSON. Der er derfor også lavet lidt om på funktionen.

Før kunne JSON-data sættes op til at blive sendt med i mail databehandler i et flettefelt. Her er der nu lavet en tilføjelse, så det også er muligt at få JSON-data med i en separat fil. Har I derfor nogle robotter, der skal hente data, vil det kunne gøres nemmere.

Selve konfigurationen er derfor også lidt anderledes. I stedet for at opsætte et flettefelt skal du nu aktivere funktionen ved at vælge "VedhæftJsonAfArbejdsGang". 

Bemærk: Dette er et nyt felt og kommer derfor kun frem på nyoprettede databehandlere.

Arbejdsgang: Hvornår er det modtaget


Det er nu muligt at anvende en tidspunkt for en aktivitets modtagelse i en databehandler. Den samme data var før til stede, men den kan nu sendes med i en mail databehandler.

Billedet i venstre side viser, hvornår de forskellige aktiviteter er gået i gang:

Til venstre ses det, hvornår en aktivitet er færdiggjort, mens oversigten til højre viser, hvornår en aktivitet er gået i gang.

Flettefelt til CVR


Med den nye opdatering er det nu muligt at vælge "Udfylders CVR-nummer " eller "Udfylders CPR/CVR-nummer", når der mappes til et CPR -og/eller CVR nummer.

I det nedenstående eksempel vises det med udfylderens CPR-nummer, hvis det findes. Ellers kan man anvende udfylderens CVR-nummer.

Mindre ændringer og fejlrettelser


  • "Ny flowdesigner" viser, hvis databehandleren kører pr. linje i en tabel.

  • Mailskabeloner: Her blev teksten i emnefeltet sat som en overskrift i den mail, som brugeren modtog. Det er lavet om, så en overskrift selv skal defineres. 

  • Navision-importen havde førhen en timeout efter 10 minutter. Dette er sat op til 20 minutter.

  • I administrationsdelen er det blevet gjort muligt at søge brugere frem på CPR-nummer -- fremfor kun navn eller e-mail.

  • API-brugerimport blev nogle gange ikke opdateret med et korrekt tidspunkt. Det er rettet, og hastigheden er blevet opdateret, så en brugerimport kører hurtigere igennem.

  • Det er muligt at opsætte, hvem der skal udfylde næste aktivitet + rettighedsgruppe + ekstern udfylder, hvis der ligger en "databehandler"-aktivitet før aktiviteten.

  • Vi oplevede udfordringer med databehandlere i tabeller. Med den nye rettelse er det ændret, så man kan hente CPR-nummer ud fra en tabel og anvende CPR-nummeret i Digital Post-databehandleren.

  • Hvis "Afstands-elementet" indgår i en tabel, er det nu muligt at ændre på den kørte afstand. Her slog valideringen ikke igennem tidligere, hvis der blev indtastet et punktum i stedet for et komma. 

  • Ved brug af sprogversionering kunne man opleve, at previewet for en blanketskabelon ikke altid viste oversættelsen korrekt. Dette er ændret, så man kan skifte sprog og preview-visningen også afspejler dette.

  • I sidste version blev der indført en validering på infomails, der skulle gøre dig opmærksom på, om din infomail var konfigureret korrekt. Denne validering har været for "aggressiv" og kommer nu kun frem, hvis der er et problem.

  • "Matrikel-elementet" er blevet ændret, så det er muligt selv at vælge længden på OIS-knappen, som det er tilfældet ved andre elementer.

  • Designet i mailfooteren er lavet om, så formatering af tegn vises korrekt.