Version 2021.4 – 12. juli 2021

I det følgende kan du læse om de nye funktioner og rettelser, som version 2021.4 af XFlow indeholder.

Her følger vores opdateringer til XFlow for juli måned. Den indeholder både større rettelser, men også en lang række mindre justeringer, som kan komme jer til gode. 

Indhold


  • Deaktivering af notatfelt

  • Max antal karakterer i tekstfelt

  • Undgå at brugere benytter Internet Explorer

  • Søg på elementer i blanketter

  • Sideskift ved søgninger

  • Ny mulighed for sletning af arbejdsgange

  • Begrænsning af kladder

  • Begrænsning ved CPR-element

  • Kopiering af databehandlere

  • Mindre ændringer og rettelser

Deaktivering af notatfelt


I forbindelse med en arbejdsgang er det nu muligt at deaktivere notatfeltet nederst i blanketoversigten.  Den, der opretter arbejdsgangen, kan nu selv vælge, hvorvidt der skal være notatfelter til stede. 
Under “Indstillinger” kan “Organisation” tilgås i menuen i venstre side, hvorefter muligheden for at justere arbejdsgange optræder: 

Herinde findes muligheden for at deaktivere notatfeltet:

Bemærk: Det er kun en systemadministrator, der har adgang til at ændre denne indstilling.

Max antal karakterer i tekstfelt


Der er tilføjet en indstilling, som kan begrænse antallet af karakterer i tekstfelter. Det justeres gennem selve elementets opsætning:

Når blanketten udfyldes, vil begrænsningen derefter fremgå. Udfylder har derfor heller ikke mulighed for at overskride det maksimale antal karakterer:

Undgå at brugere benytter Internet Explorer


Idet brugen af Internet Explorer generelt frarådes, kan login fra denne browser nu helt blokeres.

Det opsættes gennem “Organisation” i “Indstillinger”: 

Husk, at muligheden for at advare brugerne stadig eksisterer. På den måde kan de nudges til at vælge en anden browser. Det kan aktiveres gennem “Systemkonfiguration” i “Indstillinger”:

Søg på elementer i blanketter


Det er nu muligt at søge på elementer, når en blanket skal opbygges eller justeres. Det kan spare tid og besvær, når der ikke skal scrolles igennem elementerne i forbindelse med opsætning.

Her søges der f.eks. på tekstfelter, som derefter optræder:

Sideskift ved søgninger


Sådan som det tidligere har fungeret, har du kun haft mulighed for at få vist 300 resultater af din søgning - også selvom der fandtes mere end 300 resultater.

Dette er der blevet lavet en ændring til. Som anvist nedenfor kan du nu skifte side, hvis der er mere end 300 resultater af din søgning. Dette betyder, at du ikke længere behøver at indsnævre din søgning til mere specifikke kriterier.

Ny mulighed for sletning af arbejdsgange


Førhen har det kun været muligt at opsætte automatisk sletning af arbejdsgange på månedsbasis. Det er nu muligt at indsnævre det endnu mere ved at vælge antal dage før sletning:

Husk at en helt overordnet indstilling under "Organisation" stadig kan diktere sletning af arbejdsgange på månedsbasis:

Begrænsning af kladder


Det har førhen været en generel mulighed, at udfylder kunne gemme kladder. Denne funktion kan nu begrænses, så eksterne og/eller interne brugere ikke kan gemme kladder:

Begrænsning ved CPR-element


Det er nu kun systemadministratorer, der har muligheden for at justere på mulighederne ved CPR-opslag i elementet “Personoplysninger fra CPR”:

Dette betyder også, at er der brugere som har rollen "Lokaladministrator", skal disse kontakte en systemadministrator for at kunne ændre denne indstilling.

Bemærk: For at undgå at borgere har mulighed for at foretage CPR opslag, vil denne indstilling som standard være aktiv. 

Kopiering af databehandlere


Det er nu muligt at kopiere databehandlere 1-til-1 i flowdesigneren. Når der trykkes "Kopi", bliver der oprettet en ny databehandler, hvor indstillingerne går igen. Dermed skal felterne ikke udfyldes endnu engang – f.eks. hvis der blot skal ændres en e-mail:

Mindre ændringer og rettelser


  • Flowdesigneren er blevet opdateret med mere sigende navne på de typer af aktiviteter, der foretages. Førhen stod der "Aktivitet" overfor aktivitetens navn. Redigerede du navnet, kunne du ikke længere se, hvilken aktivitet der var tale om.

  • Det er nu lettere at flytte databehandlere op og ned i flowdesigneren ved at klikke på de pile, du kan se på en databehandler. 

  • Der er nu ryddet op i antallet af felter og funktioner ved brug af PDF-skabeloner i arbejdsgange. 

  • Det er nu muligt at se de arbejdsgange, hvor e-mailskabeloner bliver benyttet.  

  • Når en databehandler konfigureres, er der mulighed for at vælge "system værdi" i kolonnen "Hvor skal værdien hentes?". Ved f.eks digitalpost databehandler er det tilføjet, at du nu kan indsætte udfylders CPR-nummer for de forskellige aktiviteter. 

  • En fejl i forbindelse med mailskabeloner der ikke kunne slettes, hvis de anvendes andetsteds, er nu rettet. 

  • En fejl, hvor databehandleren “NyArbejdsgang” kunne starte arbejdsgange op, som ikke var aktive, er nu rettet. Det betyder, at inaktive arbejdsgange ikke bliver startet. 

  • Førhen var der to databehandlere, der hed næsten det samme, men fungerede på forskellig vis. Navnene er derfor blevet ændret for at mindske forvirringen. Det drejer sig om "NyArbejdsgang" og "NyArbejdsgang med mapping".

  • Der er lavet flere muligheder for annullerede blanketter. Hvis en blanket annulleres undervejs på et givent trin, vil den seneste udfylder få besked herom. Samtidig bliver de indtastede data også slettet. Hvis en borger f.eks. annullerer en blanket, vil en mulig kladde derfor blive slettet. 

  • Der er indført, at hvis en bruger ikke udfylder deres blanket og sender den, men derimod bare lukker deres browservindue, vil arbejdsgangen blive slettet med det samme. Dette er en organisationsindstilling som konfigureres under "User Interface".

  • Databehandleren "SlsLøbendeLønDel" kan nu medtage løbendeløndel tekstkode. For at koden medtages til SLS skal feltet "loendelTekstKode" sættes til “true” i databehandleren.

  • Der er kommet en ny indstilling for SLS under “Organisation”. Her kan man skrive en mailadresse på den, som skal have besked, hvis der sker en dobbeltaflevering til SLS. Mailen bliver sendt, når der kommer en returkode 2 tilbage fra SLS.  

  • Beskeder i udbakken er nu delt ind i to tabeller for at forbedre oversigten. Oversigten er opdelt i opsamlingsmails og andre beskeder.