Version 2021.6 – 12. oktober 2021

I det følgende kan du læse om de nye funktioner og rettelser, som version 2021.6 af XFlow indeholder.

Her følger vores opdateringer til XFlow for september måned. Den indeholder både større rettelser, men også en lang række mindre justeringer. 

Indhold


  • Flowdesigneren: Parallelle flows

  • Flowdesigneren: Ny tilføjelse ved aktivitet

  • Brugervælger: Udvælg rettighedsgrupper

  • Udvidet overblik ved fejlende dataaflevering

  • Udvælg kontaktperson til notifikationsmails

  • Fravælg opsamlingsmails for arbejdsgange

  • Hjælpedokumenter i dataafleveringer

  • Mindre ændringer og rettelser

Flowdesigneren: Parallelle flows


Den nyeste version indeholder en væsentlig tilføjelse til flowdesigneren - nemlig de såkaldte parallelle flows. Parallelle flows er med til at øge funktionaliteten af flows og arbejdsgange betragteligt, så processen for udfyldere og godkendere kan effektiviseres undervejs. 

Et eksempel kunne være en pædagog, som starter en arbejdsgang. Herefter bliver den sendt videre til både mor og far, som simultant kan udfylde den. Til sidst bliver den sendt til godkendelse hos en sagsbehandler. Det mindsker bl.a. ventetiden på en bestemt part, når der kan udfyldes på samme tid.
Ovenstående eksempel gør brug af to personer, men flows kan med den nye tilføjelse indeholde endnu flere parter på samme trin. 

Flowdesigneren: Ny tilføjelse ved aktivitet


Når man skal vælge, hvem en aktivitet skal tilhøre, er det nu muligt at trække fra et CPR-element i en tidligere blanket i flowet.

Ved brug af "Ekstern bruger" har der tidligere kun været to muligheder. Med den nye opdatering er der tilføjet flere muligheder. Én af de nye muligheder gør dig i stand til at sende til en ekstern bruger igennem et CPR-nummer. Herefter modtager brugeren en besked i deres e-Boks. Dette betyder dog også, at dit system skal have opsat Digital Post, før funktionen kan anvendes.
Muligheden vil indgå som et ekstra valg i dropdown-menuen under "Ekstern bruger":

Brugervælger: Udvælg rettighedsgrupper


I dag er det muligt at justere brugervælger-elementet ved at inkludere eller undlade interne og eksterne brugere i søgningen. Med den nye opdatering bliver det også muligt at inkludere rettighedsgrupper, så søgningen udelukkende baserer sig på disse. Herigennem kan brugervælger-elementet benyttes endnu mere præcist, da kun personerne i gruppen kan vælges.

Udvidet overblik ved fejlende dataaflevering


Førhen har det kun været muligt at få oplyst, at en dataaflevering fejlede ved at kigge i "Fejloversigt" i indstillingerne. Den nye opdatering gør, at man nu kan orientere sig yderligere om fejlen i arbejdsgangen. Det vil fremgå af en ny kolonne, som bliver tilføjet i oversigten.

Når der trykkes på "Tilgå arbejdsgang" for den tilknyttede dataaflevering, bliver man ført til blanketoverblikket, hvor man kan orientere sig om fejlen(e).

Udvælg kontaktperson til notifikationsmails


Med den nye opdatering bliver det muligt at angive en person, som modtager notifikationsmails ved en fejlende dataaflevering. Det sker allerede ved første registreret fejl i systemet. Funktionen kan justeres i arbejdsgangens indstillinger under "Notifikationer":

Fravælg opsamlingsmails for arbejdsgange


Det er nu muligt at fravælge opsamlingsmails for specifikke arbejdsgange. Der er tidligere tilføjet en mulighed for specifikke opsamlingsmails til bestemte arbejdsgange, men denne funktion åbner for endnu mere tilpasning. Det indgår som en funktion i arbejdsgangens indstillinger:

Hjælpedokumenter i dataafleveringer


Det er nu muligt at få tilknyttet de hjælpedokumenter, som blanketterne indeholder, i en dataaflevering. Det vil være muligt at inkludere i dataafleveringerne "Mail afsender" og "Digital Post". 

Bemærk, at hjælpedokumenter kræver yderligere opsætning, før de kan tages i brug på miljøet. Det gælder bl.a., at de skal uploades som separat fil i indstillingerne, hvorefter de skal refereres i blanketten gennem "Hjælpedokument"-elementet.

Mindre ændringer og rettelser


  • Førhen blev årsagen til en kopiering af en arbejdsgangskabelon ikke sat i databasen. Det er udbedret, og årsagen vil nu være synlig under "Ændringslog" på den gamle udgave af arbejdsgangen.

  • Infobokse ved opsætning af rettigheder til roller optrådte førhen skjult bag et overlay i venstre side. Det er nu opsat korrekt. 

  • Talfeltets muligheder er nu udvidet med et muligt krav om minimum antal cifre og hvor mange cifre, der maksimalt må være i et felt.

  • Desuden er en fejl ved validering af talfeltet ændret. Førhen kunne brug af "Mindsteværdi" i talfeltet kræve, at feltet blev udfyldt af brugeren - selvom "Talfelt påkrævet" ikke var aktiv. Det er ikke længere tilfældet. 

  • Søgefeltet ved forsiden for den nye administrationsside er i første omgang blevet fjernet, da det kunne virke forvirrende at blive ført til vores supportforum. I kan som altid orientere jer i vores dokumentation.

  • Overblikket ved rettighedstildeling er blevet forbedret. Førhen kunne mange rettighedsgrupper ødelægge designet. 

  • Når administratorer skulle orientere sig om evalueringer, kunne teksten stå forskudt i forhold til resten af designet. Det er nu udbedret. 

  • En fejl ved logning af arbejdsgange når dataafleveringen blev ændret, gjorde oversigten i "Ændringslog" forplumret. Det er nu udbedret. 

  • Ved brug af håndholdte enheder kunne designet for arbejdsgange blive forplumret - f.eks. knapper, der blev skubbet uhensigtsmæssigt. Det er nu udbedret. 

  • JSON-udtræk af arbejdsgange fra maildataaflevering indeholder nu alle valgte tekster fra multivælgere med flere valg. 

  • Vi har simplificeret mange indstillinger i administrationssiden, og ordlyden ved mange indstillinger er også ændret. 

  • Hvis en slettet arbejdsgang havde en dataaflevering, der fejlede, blev beskederne i udbakken ikke slettet. Det er nu rettet. 

  • Hvis man tilføjede en dataaflevering-aktivitet, og den førstevalgte dataaflevering skulle sættes på en tabel, kunne den ikke genkende forbindelsen til tabellen. Det er nu udbedret.

  • eDir kan nu medtage nærmeste leder igennem identifikation "manager". 

  • Vi har forbedret funktionen "Bruger fra element" omhandlende "Hvem", der skal udfylde en aktivitet, så den nu er helt præcis i forhold til flowet på en arbejdsgang.