Version 2022.0 – 1. februar 2022

I det følgende kan du læse om de nye funktioner og rettelser, som version 2022.0 af XFlow indeholder.

Her følger vores opdateringer til XFlow for slutningen af 2021 samt januar måned 2022. Den indeholder flere nye tilføjelser til systemet, men også en lang række tilpasninger til eksisterende funktioner.

Indhold


  • Mailskabeloner: Ændring af kategorier og navne

  • NyArbejdsgang: Undgå forvirring med ens blanketter

  • Forkert information i skjulte elementer

  • Rettigheder ved systemadministratorer

  • Navision: Udvidelse af Alias

  • Mindre ændringer og rettelser

Mailskabeloner: Ændring af kategorier og navne


Det er nu muligt at ændre en mailskabelons kategori efter oprettelse. Den nye tilføjelse gør det muligt at skifte ved hjælp af en dropdown-menu, som optræder når skabelonen tilgås.

Bemærk dog, at mailskabeloner, som allerede er i brug, ikke kan skifte kategori. Desuden indeholder systemet også skabeloner, hvor hensigten er, at de ikke skal skifte kategori.
I forbindelse med ændringen har kategorierne på mailskabeloner også fået mere sigende og letforståelige navne.

Ny Arbejdsgang: Undgå forvirring med ens blanketter


En ny funktion er nu inkluderet ved brug af dataafleveringen ”Ny arbejdsgang med ens blanketter”. Hvis to elementnavne hed det samme – fordelt på to forskellige blanketter – kunne informationer heri blive overskrevet. Det kunne f.eks. være to tekstfelter, som skabte forvirring. Det skyldtes, at systemet kun kiggede på elementnavnet. 

Her kan det nu frit vælges, om det skal være muligt for systemet at overskrive data. Her vil den som standard være aktiveret i form af en knap. Det betyder, at der ikke kan overskrives data ved brug af denne dataaflevering, hvis dette er aktiveret.
Omvendt kan funktionen deaktiveres, så den fungerer som hidtil, hvis man er bekendt med logikken bag. 

Den kan findes i indstillingerne under "Organisation > Konfiguration - Arbejdsgangskabelon indstillinger".

Forkert information i skjulte elementer


Ved brug af Multivælger- og Ja/Nej-elementer kunne ellers skjulte elementer stadig læse potentielle værdier og starte dataafleveringer. Hvis der f.eks. blev valgt ”Ja” på et element, som derefter blev ændret til et ”Nej”, kunne data heri stadig blive husket. Det skabte forvirring, hvorfor det nu er udbedret.

Rettigheder ved systemadministratorer


Førhen havde systemadministratorer pr. definition mulighed for at stoppe og slette arbejdsgange. Det er nu ikke længere muligt medmindre rettigheden ”Stop dataaflevering og slet blanket” eksplicit er tilknyttet.

I løbet af foråret arbejdes der på, at rollerne stemmer overens med de rettigheder, som fremgår i oversigten. På den måde kan forvirring mindskes.

Rettigheden skal nu markeres i boksen ved rolleopsætning

Navision: Udvidelse af Alias


Den valgte værdi vil kunne medtages i SLS- og Navision-datastrømmene ved valg af den værdi, man overskriver i blanketten. På Navision ompostering vil den automatisk lægge feltet med efter Navision datastrøms forskrifter. 
Ved interesse eller spørgsmål – f.eks. til opsætning af datastrømme – kan man kontakte os.

Det er nu muligt at benytte sig af Alias-nøgle, beskrivelse samt tilhørende dimensioner i Navision fakturalinjer. Der er udviklet en ny import direkte fra Navision og ind i værdilister, som man allerede kender det fra Navision import i dag. På elementet er der kommet flere nye indstillinger, hvor man kan slå benyttelse af Navision Alias til:

Mindre ændringer og rettelser


  • GDPR-fanen på arbejdsgange er nu tilrettet, så dens muligheder og effekten af markeringer er mere tydelige. Før kunne der opstå tvivl, da nogle af formuleringerne var tvetydige.

  • Customdata-felter fremgår nu på den enkelte brugerprofil i form af read-only felter. Det var ikke tilfældet førhen.

  • Når elementet ”Tekstfelt med formatering” skulle flettes ind i en Word-skabelon via en dataaflevering, blev danske bogstaver ikke gengivet korrekt. Dette er nu rettet.  

  • Hvis navnet på en blanketskabelon indeholdt mere end 90 tegn, opstod der fejl ved Preview-visning. Det er nu ikke længere muligt at overskride de 90 tegn.

  • Når sprogversionering blev benyttet, kunne der sommetider opstå fejl, hvis der blev skiftet mellem sprogene. Det er nu udbedret.

  • Timeouts ved Navision imports er nu øget fra 20 til 30 minutter. Det skyldes bl.a., at imports løbende fylder mere.

  • Ved mange dataafleveringer i flowdesigeren kunne ”Slet”-footeren svæve i layoutet. Det er nu rettet, så den holder sig i bunden.

  • Et CVR-element kan nu opdateres på baggrund af et andet CVR-element. Det kan f.eks. være ved benyttelse af ”Multivælger”, hvor flere elementer indgår som valg.

  • Felter ved opsætning af dataafleveringer er nu forstørret. Brugere med mindre skærme har f.eks. fået et bedre udseende, når der skal opsættes mapping.

  • Ved kopiering af elementer i editoren foldede den automatisk elementet ud. Det er ikke længere tilfældet.

  • ”Slider tekst” fra Slider-elementet er blevet fjernet.

  • Gamle begreber som ”Flexblanket” i systemet er nu ændret til det mere sigende ”Blanketskabelon(er)”. Det gør sig bl.a. gældende ved opsætning af arbejdsgange.

  • En fejl ved brug af facitfelter kunne spolere tidligere udfyldelser og ændre logikken ved udregninger. Det er nu udbedret.

  • Der er nu tilføjet en ny knap under fanebladet ”Links” på arbejdsgange. Det gælder for feltet ”Link indeholdende standardtekst”, der nu er lettere at kopiere.

  • Antallet af fejlbeskeder ved oprettelse af lånere gennem vores ”XFlow Børnelåner”-løsning er nu mindsket. Det skete især ved fejlende dataafleveringer.

  • Medarbejdere hos biblioteker tilknyttet ”XFlow Børnelåner” kan nu manuelt slette indsendte blanketter.

  • Brug af Internet Explorer ved anonymt login er ikke længere muligt, og forsøg på at opstarte arbejdsgange vil sende pågældende til startsiden. Bemærk: Dette gør sig kun gældende, hvis Internet Explorer er fravalgt i organisationens indstillinger. Desuden anbefaler vi, at der aktiveres en advarsel ved general brug af Internet Explorer, så brugerne bliver informeret mest muligt: