
Introduktion til: Dato-feltet

Formål:
Datofeltet giver udfylderen mulighed for at indtaste en dato. Du kan justere feltet på flere måder, så det passer til jeres behov. Nedenfor finder du beskrivelser af de vigtigste indstillinger.
Standard Dato-feltet, når det indsættes i blanketskabelonen
Sidst redigeret: 14/02-2025

Indholdsfortegnelse:
1.1. Datofelt låst
1.2. Præudfyld
1.3. Vælg kun måneder
1.4. Begrænsninger
1.5. Opdater feltet
1.6. Tilføj ugedag og ugenummer

1. Vigtige indstillinger
I det følgende afsnit præsenteres en række vigtige indstillinger for Dato-feltet.
Vigtige indstillinger for Dato-feltet
1.1. Datofelt låst
Her kan du låse feltet, således at udfylderen ikke kan indtaste i feltet.
1.2. Præudfyld
Sæt kryds ved denne indstilling, hvis du ønsker, at feltet skal være udfyldt på forhånd med dags dato.
1.3. Vælg kun måneder
Med denne indstilling kan udfylderen udelukkende vælge en bestemt måned og dermed ingen dato. Som standard vil det være den første dag i måneden, der gemmes, men dette kan ændres til den sidste dag i måneden lige under denne funktion.
1.4. Begrænsninger
Afkrydser man Datobegrænsning, får man mulighed for at sætte begrænsninger for, hvilke datoer der kan vælges. Under datoretning beslutter man først, om begrænsningen skal gælde for fremadrettede eller bagudrettede datoer. Dernæst vælges type af begrænsning. Her vælger man, om begrænsningen skal dække over år, måneder eller dage. Sidst vælger man varighed. Her vælger man, hvor mange år, måneder eller dage begrænsningen skal gælde for.
Afkrydses Datobegrænsning, skal man tage stilling til Datoretning, Type af begrænsning og Varighed
Afkrydser man feltet Dato interval, får man mulighed for at afgrænse et interval, som udfylderen vil kunne vælge en dato indenfor. Nedenfor kan man derudover vælge, om dette interval skal gentages årligt.
Afkrydses Datointerval, skal man tage stilling til intervallet, samt om dette skal gentages årligt
1.5. Opdater feltet
Med denne funktion kan du trække data fra et andet felt. Dette kan være brugbart, hvis en dato udfyldt i en tidligere blanket skal genbruges.
1.6. Tilføj ugedag og ugenummer
Under Generelt kan du vælge at tilføje ugedag og ugenummer til datofeltet.
Ugedag og ugenummer-indstillinger under generelt
Slås disse indstillinger til, vil ugedag og ugenummer fremgå som henholdsvist før- og eftertekst til datofeltet.
Dato-feltet, når begge indstillinger er slået til