Teknisk dokumentation for SaaS løsning

Performance og skalering

XFlow SaaS er hosted i skyen hos et hostingcenter med dedikerede servere for at sikre, at installationen kører sikkert, stabilt og effektivt. Installationen er digitalt overvåget, hvor der konstant bliver holdt øje med, at alt kører, som det skal. For at kunne skalere de store datamængder forbundet med søgning og filhåndtering i XFlow SaaS benyttes ElasticSearch som et supplement.
Al form for hosting er sikret på servere inden for EU.

Du kan læse meget mere om vores brug af leverandører på vores GDPR-side om underdatabehandlere. Her er hver leverandørs forhold beskrevet nærmere med yderligere dokumentation. 

Databackup og datasikkerhed

Al data for løsningen ligger i en Microsoft SQL Server database. Denne driftes på en dedikeret server.

Der foretages løbende backup af al data, så data kan genskabes med maksimalt 10 minutters datatab.

Selve løsningen (website og services) kører på andre servere. Disse servere tages der løbende snapshot backup af. I tilfælde af nedbrud kan vi hurtigt starte en ny server op og få lavet en komplet restore ud fra disse backups, så løsningen er kørende igen.

Forbindelsen til SQL Serveren foregår udelukkende via Windows Authentication. Dette er den autentificeringsmetode, som Microsoft anbefaler, da den sikrer, at login og passwords ikke sendes over netværket, men bliver på serveren. Se linket her for yderligere detaljer.

Kryptering

Når en bruger besøger XFlow, sendes al data mellem brugerens klient og XFlow-serveren udelukkende via HTTPS. HTTPS sørger for, at al data, der overføres, er krypteret.

Arkitektur

Data ligger sikkert på servere på lukkede netværk bag firewalls og sikre API'er.

Vis i stor størrelse

Hvor godt besvarede denne artikel dit spørgsmål?