Formål
Artiklen giver en introduktion og baggrund for brugen af elementet Kort (GIS) i systemet. Elementet kan være en smart tilføjelse til arbejdsgange, som f.eks. allerede benytter lignende elementer som 'Adresse', 'Matrikelvælger' og 'Ejendomsvælger'.
Hvad er et GIS-kort? Hvorfor skal det bruges?
GIS står for Geographic Information System og er en sofistikeret kortvisning, hvor data både kan udstilles og tilføjes til kortet – f.eks. af en borger. Det gør den til et element i XFlow, der kan vise sig meget gavnlig, idet I kan tilføje jeres egne afgrænsede kort, hvorefter en borger kan tilpasse dem og tilføje mere information.
GIS-kortet kan ses som et supplement til allerede eksisterende arbejdsgange eller være katalysator til helt nye arbejdsgange. Elementet kan vise en eksplicit lokation, som andre elementer kan have svært ved. Som navnet indikerer, spiller det godt sammen med andre elementer som f.eks. ’Adresse’ og ’Matrikelvælger’.
GIS-kort er derfor en interaktiv måde til både at pinpointe geografiske områder eller markere et større område, hvilket også gør det til en kending i kommunernes Teknik og Miljø-afdelinger.
Bemærk: Hvis elementet benyttes i arbejdsgange, vil de herefter være af typen 'Avanceret' i stedet for 'Simpel'.
Hvordan kan GIS-kort bruges?
GIS-kort består i sin essens af såkaldte ’grundlag’ eller ’datalag’. Ovenpå disse kan man tilføje såkaldte WMS-lag, der fungerer som en slags ”overlay” over det eksisterende kort. Herigennem kan kortet skræddersys og referere til noget specifikt, som I ønsker at udstille. På den måde kan der dermed highlightes eller begrænses områder på kortet – alt efter jeres ønsker. Det kan være et kort med en klar kommunegrænse eller kort, hvor bestemte områder i kommunen er markeret.
XFlow udstiller allerede et standardkort, som baserer sig på tjenesten OpenStreetMap. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, er det her, hvor yderligere WMS-lag kan komme på tale.
Hvis I som afdeling ikke ved, hvor I kan skaffe denne slags kort, kan det være en god idé at kontakte kommunens Teknik & Miljø-afdeling. Det vil ofte være dem, som har størst kendskab til brugen af kortene, hvor de bl.a. udstiller dem gennem interne webservices. Ofte vil basiskort nemlig være baseret på såkaldte URLs, også kendt som hjemmesideadresser, så de kan refereres andetsteds – bl.a. i XFlow.
Overblik over elementets opsætning
Herunder vil elementets opsætning blive forklaret.
Punkt 1 omhandler de typiske indstillinger til elementer i XFlow. Det vil være ting som dækker, hvorvidt det skal være påkrævet, selve overskriften samt mulig brug af infobokse.
Punkt 2 omhandler, hvor højt selve kortet skal være i blanketten. Standardindstillingen vil være 400 pixels, men det kan naturligvis ændres, hvis det ønskes mindre eller større i udseendet.
Punkt 3 omhandler elementets bredde i blanketten. Her vil det som standard fylde dét, der svarer til én linje, hvilket vi også selv anbefaler. Det er selvfølgelig muligt at gøre elementet mindre, så et element som f.eks. ”Adresse” kan stå direkte ved siden af kortet.
Punkt 4 omhandler de muligheder, som I ønsker at give brugeren ved udfyldelse af kortet. Det kan være, at det kun skal være muligt at tegne rektangler, linjer og lave markeringer. Herfra kan det nemt tilpasses til jeres behov.
Punkt 5 omhandler det koordinatsystem, som kortet skal bruge. Som beskrevet i infoteksten baserer det sig på konceptet CRS, Coordinate Reference System.
Kort sagt findes der forskellige koordinatsystemer, der har indvirkning på, hvordan koordinaterne bliver refereret i systemet. Det skyldes, at systemerne benytter sig af forskellige kortprojektioner. Brug af EPSG:3857 vil f.eks. svare til at bruge den velkendte Mercator-projektion.
Der kan være tilfælde, hvor koordinatsystemet skal stemme overens med andre systemer i jeres organisation, hvis det skal fungere optimalt.
Punkt 6 omhandler de koordinater, kortet som standard skal benytte sig af. Det kan også kaldes kortets udgangspunkt, som møder brugeren i blanketten. Det kan være, at koordinaterne skal tage udgangspunkt i bycentrum eller lignende for at skabe en velkendt ramme.
Desuden er der tilknyttet et link igennem ”Find evt. koordinater her”, hvorigennem I hurtigt kan finde koordinater og kopiere dem ind i felterne.
Punkt 7 omhandler kortets ”Zoomlevel”. Med andre ord kan det definere, om kortet skal starte med at være zoomet langt ind på startkoordinaterne – eller om et større område skal være synligt fra start af.
Vær dog opmærksom på, at dette level også afhænger af det kort, der benyttes. Et bestemt zoom-level kan derfor føre til uklare GIS-kort.
Punkt 8 omhandler det basiskort, der skal bruges i elementet. Som nævnt benytter vi os allerede af tjenesten OpenStreetMap, men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at I er tvunget til at bruge denne løsning. Basiskort kan hver især have forskellige formål, så det er muligt at tilpasse elementet efter blankettens kontekst.
Det behøves derfor ikke være linket vist overfor, der benyttes. Det kan være et webkort fra selve kommunen i stedet for OpenStreetMap.
Punkt 9 omhandler, hvorvidt der ønskes ét eller flere WMS-lag på basiskortet. WMS-lag kan netop være en interaktiv måde at udstille informationer på. Hvis denne funktion er markeret, bliver muligheden for at tilføje lag synlig. Her kan det igen være relevant at henvende sig til kommunens Teknik og Miljø-afdeling.
Punkt 10 omhandler, om brugeren skal være i stand til at tilføje labels til kortet. Ved brug af labels kan brugeren knytte en kommentar til en marketing på kortet - eksempelvis ”Olietanken er beliggende lige her”.
Punkt 11 omhandler brugerens muligheder for at tilføje flere geometrier eller figurer på kortet. Hvorvidt de skal kunne dette, er selvfølgelig baseret på blankettens kontekst. Det kan være, at både rektangler og punkter skal være mulige at tilføje. Dette kræver selvfølgelig, at de er aktiveret som vist i punkt 4.
Punkt 12 omhandler, hvordan et nyt kort eventuelt kan refereres. I det viste eksempel refereres der fra et nyt lag, der viser Danmark fra 2019 gennem et såkaldt ortofoto.
Punkt 13 omhandler en mulig adgangskode eller token, som skal indsættes, før det valgte lag i punkt 12 kan benyttes. Det er ikke et krav, men det kan ske, at den valgte service kræver det.
Punkt 14 omhandler yderligere lag – ovenpå dem, der allerede er indsat. Det er en forholdsvis avanceret tilføjelse, så ved spørgsmål er I velkommen til at kontakte os for afklaring.
Punkt 15 omhandler, om selve GIS-kortet skal kunne interagere med et andet element fra skabelonen. Ved at markere det øverste felt optræder de 3 nederste, hvorigennem opsætningen kan foregå. Det kunne netop være et Adresse-element, hvor den indtastede Adresse derefter bliver vist på kortet. På den måde opstår der gode synergier elementerne imellem. I kan se et scenarie herunder.
